Da Danmark i 1658 måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, blev mange godsejere ramt hårdt. Som erstatning fik rigsdrost Joachim Gersdorff jord i Østjylland, og efter hans død oprettede datteren Margrethe Gersdorff i 1674 en ny hovedgård sammen med sin mand Gregorius Rathlou. Hun gav den navnet Gersdorffslund – kombineret med den nærliggende herregård Rathlousdal ved Odder.

I flere århundreder hørte de to godser sammen og kom til at forme egnen omkring Hou. Gersdorffslund blev et mindre samfund i sig selv, med eget mejeri, smedje, karetmager og bolig til de mange arbejdere, der holdt driften kørende.

Den oprindelige hovedbygning i bindingsværk nedbrændte i 1700‑tallet, og flere generationer af Rathlou‑slægten satte deres præg på stedet. Den nuværende hovedbygning kom til i 1854 og blev opført i tidens klassicistiske stil – en hvidpudset bygning med højt kælderplan og rødt tegltag.

Det samlede anlæg ligger smukt mellem marker, skov og udsigt til havet vest for Hou. De tre avlslænger, kampestensbygninger og nyere driftsbygninger afspejler den udvikling, der gjorde herregården til et aktivt landbrug frem for et adelsdomæne.

Efter mere end 200 års tilknytning til Rathlousdal blev Gersdorffslund i 1921 udskilt som selvstændigt gods. Af de oprindelige 700 hektar er i dag omkring 187 hektar bevaret som en moderne landbrugsejendom.

Ejeren er i dag Jens Gammelgaard, og trods sin private karakter fremstår Gersdorffslund stadig som et markant stykke lokalhistorie – et sted, hvor herregårdskulturen møder det praktiske landliv, og hvor historien kan anes bag de hvidpudsede mure og mellem alléerne mod havet.