Clausholm nævnes første gang i 1300‑tallet, og stod dengang som en forsvarspræget borg omgivet af voldgrave. Slottet, som vi kender det i dag, blev bygget i 1690’erne af storkansler Conrad Greve Reventlow. Han rev det gamle middelalderanlæg ned og lod opføre et nyt slot i tre fløje – et af landets tidligste og mest helstøbte barokanlæg.

Bygningen blev skabt til både magt og gæstfrihed: Reventlow boede selv i stueetagen, mens første sal var indrettet for kongelige gæster. Fra de omgivende lindealléer og den symmetriske park tegner Clausholm et billede af enevældens harmoni og orden.

I 1711 deltog den unge grevedatter Anna Sophie Reventlow i et maskebal på Koldinghus, hvor kong Frederik IV straks forelskede sig i hende. Hun blev bortført fra Clausholm året efter og gift med kongen til venstre hånd. Efter dronning Louises død kronede Frederik hende som dronning, og parret levede i kærlighed – til hoffets store skandale.

Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie dog forvist til sit barndomshjem. Her boede hun med et lille hof, omgivet af minder og sorg efter sine otte afdøde børn. Hun indrettede Clausholms kapel, som endnu bærer præg af hendes tid – marmorerede vægge, forgyldte detaljer og et af landets ældste orgler..

Efter mange ejerskifter overtog slægten Berner‑Schilden‑Holsten Clausholm i 1800‑tallet, og i dag drives slottet af sjette generation, Christian Alexander Berner, og hans familie. Gennem årtier er Clausholm blevet nænsomt restaureret, så gulve, trapper og park bevarer de spor, historien har sat.

I 1994 modtog familien den prestigefyldte Europa‑Nostra‑pris for deres restaureringsarbejde. I dag står Clausholm som et levende privat gods og landbrugsvirksomhed – og samtidig et historisk monument over kærlighed, magt og menneskelighed midt i den jyske natur.