BB-Hotels Julekalender

2022

Vilhelm Hammershøi var en af de fremmeste kunstnere i slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede, og hans berømmelse er nået længere ud over landets grænser end nogen anden dansk malers. I løbet af de sidste 30 år har en lang række retrospektive udstillinger i Europa, Nordamerika og Japan bidraget til at slå hans betydning fast som ligemand med alle periodens andre store kunstnere.

De dominerende temaer i hans kunst – ensomheden, isolationen og fremmedgørelsen, dog tilsat en følelse af intimitet og stille afklarethed – appellerer stadig til et meget stort samtidspublikum og når meget længere ud end til kunsthistorikernes rækker. Han er uden tvivl den danske kunstner, der oftest er blevet opdaget af nye generationer af kunstelskere.

Hammershøi er altid blevet betragtet som en sand enegænger i dansk kunst – en monumental personlighed, der hævede sig over sine samtidige og ikke havde nogen virkelige rivaler i sin samtid, hverken i en dansk eller en udenlandsk sammenhæng. Denne opfattelse har været et varemærke i dansk kunsthistorie i mange år, og den har uden tvivl bidraget til at øge vores forståelse af hans kunst. Men denne opfattelse har alligevel haft en begrænsende påvirkning på, hvilke tilgange hans kunst har været udsat for.

Hammershøi selv var meget sparsom hvad angår at kommentere sin egen kunst og sine kilder til inspiration, et faktum der har forledt mange kunsthistorikere til at antage at han hverken var interesseret i sin egen samtids kunst eller inspireret af den. Eneste undtagelse har været den amerikanske maler Whistler – med god grund, for Hammershøi forsøgte selv aktivt at komme i kontakt med ham. Men selv i dette tilfælde har der været en vis modstand at spore imod at sætte de tos værker i direkte forbindelse eller påvirkning af hinanden.

Men på Hammershøis egen tid noterede flere iagttagere sig tydelige paralleller mellem ham og andre udenlandske kunstnere. Ud over Whistler nævner disse iagttagere [symbolisterne] Puvis de Chavannes og [Eugene] Carriere. Til trods herfor har det først for nyligt påvirket kunsthistorien, og indtil nu har emnet ikke været undersøgt i dybden.

1880-erne: Elev af blandt andre P. S. Krøyer på Kunstnernes frie Studieskole. Japansk kunst og kunsthåndværk vinder frem som inspirationsgrundlag for mange vestlige kunstnere som Vincent van Gogh og Paul Gauguin. De ”japonistiske” billedrum, beskæringer og fetisheringen af Giesha’ernes hvidmalede nakker ses i flere af Hammershøis værker.

1916: Efter sin død falder Hammershøi hen i glemsel, da han forekommer umoderne. I 2015 bliver Et maleri med et interiør fra Strandgade købt for 21.5 mio. kr. Det er den hidtil højeste pris for et dansk maleri.