Niels Lergaard udlært som malersvend gik på Kunstakademiet 1917-20. blev udlært på Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1917-1920. Herefter flyttede han til Norge, hvor han boede frem til 1928 for så at vende tilbage til Danmark.
Oluf Høst fik ham til Bornholm, hvor han slog sig ned i 1928. Han malede i en lidt anden stil end sine samtidige kolleger.
Til forskel fra mange af de andre malere på Bornholm, var det ikke øens intense lys og farver, som fangede Niels Lergaards interesse. Det var mere motivets konstante egenskaber, der tiltalte ham.
Havet. Grå vinterdag
Det var i 1930'erne, at en række danske malere blev kaldt for mørkemalere. Niels Lergaard gik også under denne betegnelse, fordi hans billeder ofte var karakteriseret af mørke jordfarver.
Efterhånden blev Lergaards malerier mere og mere abstrakte i formsproget uden, at han dog på noget tidspunkt gav helt slip på naturindtrykket. Han forsøgte at omsætte indtrykket af landskabet eller naturen til nogle universelle former. Det står bl.a. i kontrast til Oluf Høst, som omvendt skildrer det umiddelbart oplevede og sansede stemningsbillede.
Kirken ved havet
Således koncentrerer Lergaard sig også i de fleste af sine værker om relativt få motiver. Udsigten over havet fra Gudhjem, var et af de vigtigste.
Lergaard var fra 1931 medlem af Grønningen, men skiftede i 1970 til Corner. Han var professor ved Kunstakademiet 1959-64 og modtog Eckersbergs Medalje 1937, Thorvaldsens Medalje 1965.
