Ravnholt nævnes første gang i 1382, da Johan Madsen ejede gården, og omkring 1400 overgik den til slægten Bille. I 1500‑tallet lod familien opføre et renæssanceanlæg med to fløje, som stadig præger godsets udseende. Efter skiftende ejere kom Ravnholt i 1701 til Christian Sehested gennem hans ægteskab med Charlotte Amalia Gersdorff, der havde arvet godset i 1691.

Christian Sehested iværksatte en gennemgribende istandsættelse af bygningerne og lod i 1737 opføre et lille kapel. Parret var barnløse, og Ravnholt gik videre til niecen Sophie Hedvig Frijs, hvis søn senere tog navnet Sehested‑Juul.

Ægteparret Sehested og Gersdorff blev kendt for deres engagement i lokalsamfundet. De oprettede hospitaler og skoler på deres godser Ravnholt og Nislevgaard og skrev detaljerede fundatser for driften. I Herrested og Otterup opførte de hospitaler, mens børn på deres godser kunne få undervisning i skoler i Herrested og Lunde – længe før skolen blev lovpligtig i Danmark.

Deres indsats afspejlede oplysningstidens tanker om dannelse og næstekærlighed og gjorde Ravnholt til et forbillede for social ansvarlighed i en tid, hvor godsejerens indflydelse rakte langt ud over herregårdsmuren.

I 1700‑ og 1800‑tallet blev Ravnholt et stamhus for slægterne Frijs‑Juul og Sehested‑Juul, og siden 1924 har det været et moderne gods i familieejerskab. Hovedbygningen blev ombygget 1864‑71 i nyrenæssance ved arkitekten H. A. Haugsted, og både Ravnholt og datterslottet Lykkesholm er fredede.

I dag ejes og drives godset af Christian Sehested‑Juul, der fortsætter familiens lange tradition for forvaltning af landbrug, skov og kulturarv. De tre fløje og kapellet står stadig som symbol på et gods, hvor adelens arv og ansvar bæres videre i nutiden