Kalø Slot blev opført i begyndelsen af 1300‑tallet af kong Erik Menved efter det store jyske bondeoprør. For at holde befolkningen i ave lod han bygge fire borge – heriblandt Kalø på en ø i Kalø Vig, forbundet med fastlandet via en dæmning, som stadig kan betrædes. Borgen var med sine volde, grave og vindebroer et af tidens mest imponerende fæstningsanlæg.

Kalø blev centrum for kongemagtens kontrol over Djursland. Men allerede i 1320 blev den første borg ifølge traditionen revet ned, da Erik Menveds efterfølger lovede at fjerne de hadede tvangsborge. Valdemar Atterdag genopbyggede senere anlægget og gjorde det til en af Jyllands vigtigste kongeborge.amme for liv og selskabelighed.

Gennem middelalderen var Kalø centrum for et kongeligt len med magt over store dele af Djursland. I 1400‑tallet fungerede borgen både som residens og fængsel, og flere kendte personer sad fanget her. Mest berømt er den svenske frihedshelt Gustav Vasa, som Christian II holdt indespærret i 1518 – indtil Vasa undslap, flygtede til Tyskland og siden blev konge af Sverige.

Kalø miste­de sin militære betydning efter 1600‑tallet og blev i 1672 nedrevet af Ulrik Frederik Gyldenløve. Stenene blev sejlet til København og genbrugt i opførelsen af det nuværende Charlottenborg på Kongens Nytorv – en smuk ironi: fra fæstning til palæ.

I dag står ruinen tilbage som en af Danmarks mest stemningsfulde. De røde munkesten på bakkekammen over Kalø Vig danner et historisk pejlemærke mellem hav og himmel. Det er muligt at gå ad den gamle brolagte dæmning hele vejen ud til slottet og forestille sig datidens liv bag de mægtige mure.

Kalø har overlevet 700 års storme, krige og forfald – og ruinen minder os stadig om kongernes magt og bøndernes modstand. Et sted, hvor Danmarks middelalder og natur smelter sammen i ét tidløst landskab.