Brahetrolleborg blev grundlagt i 1172 af cisterciensermunke under navnet Holme Kloster – på latin Insula Dei, Guds Ø. Munkene byggede klosteret på et næs ved fjorden og gjorde stedet til centrum for landbrug, velgørenhed og håndværk. Efter en brand i 1200‑tallet blev komplekset genopført i gotisk stil, og de nuværende munkestensbygninger stammer fra tiden 1243‑1500.

Ved reformationen forlod munkene stedet, og Frederik II solgte det i 1568 til statholder Henrik Rantzau. Han opførte herregården Rantzausholm og grundlagde et stamhus for slægten. Efter dramatisk arv og konkurser endte ejendommen hos Birgitte Trolle, som i 1672 omdøbte den til Brahetrolleborg – forenet af navnene Brahe og Trolle.

I 1700‑tallet kom Brahetrolleborg til den magtfulde Reventlow‑slægt, og under Johan Ludvig Reventlow oplevede godset sin guldalder. Oplysningstidens tanker blev her omsat til virkelighed: gårde blev udskiftet, stavnsbåndet ophævet, og landets første seminarie uden for København blev oprettet. Han skabte skolevæsen, håndværkeruddannelse og lokale sogneråd – spiren til et demokratisk landsamfund.

Johan Ludvig Reventlow gjorde Brahetrolleborg til et laboratorium for fremsynede natur‑ og socialreformer, og hans filosofi om uddannelse, medmenneskelighed og bæredygtig drift lever videre i dag.

Brahetrolleborg ejes fortsat af Reventlow‑slægten, i dag ved 9. generation, Catharina Reventlow‑Mourier. Herregården drives som land‑ og skovbrug med respekt for de gamle bygninger og klosterets oprindelige værdier.

Kirken, der engang tjente munkene, bruges stadig, og det historiske anlæg står som et sjældent møde mellem middelalder og oplysningstid. På Brahetrolleborg fornemmer man tydeligt, hvordan tro, viden og fremskridt gennem 850 år har sat et varigt præg på dansk kulturarv.