Else Alfelt hører til i gruppen af eksperimenterende pionérkunstnere, som fra 1930’erne og frem satte den abstrakte kunst på programmet i Danmark, Ligesom Carl-Henning Pedersen.
Else Kirsten Tove Alfelt blev født i København som datter af bankfuldmægtig Carl Valdemar Alfelt og Edith Thomsen. Da Else var 7 år gammel, blev forældrene skilt og Else anbragt på børnehjem, hvor hun opholdt sig indtil sit 15. år. I en alder af 12 gjorde hun sig her sine første erfaringer som maler, idet hun malede portrætter af bl.a. børn og ansatte på børnehjemmet med en malerkasse, hun var blevet foræret af sin tante.
Efter de otte år på børnehjem tilbragte Else Alfelt to år med at uddanne sig på Teknisk Skole, mens hun vedligeholdt maleriet. En ansøgning om optagelse på Kunstakademiet resulterede i afslag, og det gjorde det også, da Else i 1929 for første gang sendte billeder ind til Kunstnernes Efterårsudstilling. Først i 1936 lykkedes det hende at få malerier accepteret på udstillingen, nemlig i form af to naturalistiske portrætter.
Bjergsletten
Mødet med Carl-Henning Pedersen på Den internationale højskole i 1933 blev skelsættende både privat og kunstnerisk. De giftede sig allerede året efter, hvor også datteren Vibeke Alfelt kom til verden. Familiens fjerde medlem, Kari-Nina Pedersen, blev født seks år senere.
Mødet med Carl-Henning Pedersen blev starten på ikke blot et varmt kærlighedsforhold, der varede lige indtil Elses død, men også et frugtbart kunstnerisk samarbejde. Else tilskyndede Carl-Henning til at blive maler. Hans første værker er tydeligt inspireret af surrealismens og kubismens ideer, og også Else forsøgte sig nu med abstrakte malerier og akvareller imellem de naturalistiske, som for størstedelens vedkommende efterfølgende blev malet over. Pengene – og dermed materialerne – var knappe i de tidlige år, så også rullegardiner og tapet fandt anvendelse.
August-nat. Dolomitterne
Ligesom Carl-Henning Pedersens fugle, eventyrslotte og skibe er også Else Alfelts motivverden fra begyndelsen karakteriseret ved faste bestanddele. Symboler som bjerge, kosmiske himmellegemer og ikke mindst månen udfylder hendes lærreder igen og igen. Naturen er nærværende, først og fremmest som idé og først derefter som fysisk forekomst. Else Alfelts kunst udfolder sig ofte i spændingsfeltet imellem den konkrete og abstrakte natur. Det enkelte bjerg transcenderer den sanselige natur og peger som et tegn mod himlen, kosmos og evigheden – som i hovedværket Spidser, der rækker mod himlen. Man mærker mysticismen i Else Alfelts barndomserindring om månen.
I 1973 hædredes Else Alfelt med Thorvaldsen Medaillen. Året efter døde hun efter at være faldet om på gaden, kun 63 år gammel.
