Fussingø omtales første gang i midten af 1500‑tallet, da Albret Skeel lod bygge den første borg på et næs i Fussing Sø. Placeringen var malerisk, men jorden fugtig, og da slottet efterhånden forfaldt, lod greve Christian Ludvig Scheel von Plessen i 1795 opføre et nyt slot lidt længere inde på fast grund.
Den nye hovedbygning i nyklassicistisk stil blev opført i munkesten og delvis med genbrugte materialer fra den gamle borg – dørkarme, rudeglas, tømmer og gulve. Det enkle anlæg med den lyse facade og den høje kælder ligger omgivet af park, eng og sø, og danner et af Østjyllands mest harmoniske herregårdsmiljøer.
Fra adeligt hjem til statsejendom
Fussingø forblev i Scheel‑von‑Plessen‑slægtens eje gennem flere århundreder, indtil den sidste ejer, lensgreve Carl Ludwig Scheel‑Plessen, efter Anden Verdenskrig fik godset konfiskeret. Han var tysk statsborger, og i 1947 overtog den danske stat ejendommen som tysk besiddelse. Beslutningen har siden været debatteret, men markerede overgangen fra privat gods til offentlig ejendom.
De omkringliggende skove blev statsskov og åbnede for offentligheden. De gamle avls‑ og tjenestebygninger bruges i dag til naturskole, udstillinger og arrangementer, hvor landskabet og historien formidles side om side.
Et levende kultursted i naturen
Siden 1989 har den lokale Fussingø‑gruppe i samarbejde med Naturstyrelsen arbejdet for at holde stedet levende. De frivilliges indsats har sikret, at slottet nu danner ramme om kunstudstillinger, teater, koncerter og markeder. Overskuddet går til vedligehold og formidling, så både bygninger og tradition bevares.
Fussingø Slot er i dag et åbent kultursted midt i naturen – et sted, hvor fortidens adelige ro møder nutidens fællesskab. Her spejler historien sig i søens blanke overflade og minder os om værdien af at bevare det nære og det smukke i vores fælles arv.
