Seværdigheder i Frederikshavn

Seværdigheder i og omkring Frederikshavn

Frederikshavn er en by med stolte maritime traditioner og en spændende kulturhistorie. Om sommeren er byen fuld af liv – og med god grund. Frederikshavn er et besøg værd, og udgangspunkt for oplevelser på Læsø, og rejser til Norgen og Sverige. Se her, hvilke seværdigheder i Frederikshavn vi anbefaler at besøge, når du bor på hotel i Frederikshavn.

Krudttårnet i Frederikshavn

Krudttårnet er byens vartegn. Det er opført i slutning af 1600-tallet, og tårnet havde en stor strategisk betydning under Store Nordiske Krig, hvor Tordenskiold brugte Frederikshavn som base.

Se mere om Krudttårnet på Kystmuseets hjemmeside: www.kystmuseet.dk/krudttaarnet/

Herregården Bangsbo

Bangsbo kaldes også Den Hvide Gård og var en tilholdssted for Danmarks store forfattere, i omtrent samme periode som malerne mødtes i Skagen. I dag huser Bangsbo en stor udstilling om Frederikshavn, og parken omkring herregården er holdt i gammel engelsk stil.

Se mere om seværdigheden Bangsbo her: www.bangsbo.com

Knivholdt Hovedgaard

Herregården Knivholdt dateres tilbage til 1300-tallet og er blandt andet kendt for den smukke renæssancehave, der i 1700-tallet havde dens storhedstid. Haven er i disse år ved at blive genetableret og den store gård rummer blandt andet en landbørnehave med et mindre dyrehold. De gamle lader er ombygget og anvendes til fest, koncerter, konferencer mv., På gården udstilles og arbejdes der på forskellige værksteder, hvor formålet er, at formidle levende kulturhistorie.

Se mere om seværdigheden Knivholdt Hovedgaard her: www.knivholt.dk

Bangsbo Fort

Har man interesse for 2. Verdens Krig, er Bangsbo Fort en oplagt seværdighed at besøge i Frederikshavn. Fortet ligger syd for Frederikshavn, i 82 meters højde, med en fantastisk udsigt. I klart vejr, ses både Skagen og Læsø. Fortet består af 80 betonanlæg, hvoraf de fleste er bygget af tyskerne under 2. Verdens Krig. De resterende blev bygget af Det Danske Søværn under Den Kolde Krig.

Se mere om seværdigheden Bagsbo Fort her: www.kystmuseet.dk/bangsbo-fort/

Flere seværdigheder i Frederikshavn

Palmestranden

Klinger Frederikshavn og eksotisk ikke rigtig? Jo, det gør det faktisk! Besøg Palmestranden i Frederikshavn: www.visitfrederikshavn.dk/nordjylland/palmestranden-i-frederikshavn

Cloostårnet

Vild med højder? Besøg et af Frederikshavns højeste bygningsværker. I klart vejr, får du en fantastisk udsigt over Skagen, Hirsholmene og Læsø. http://frederikshavn.dk/sider/cloostaarnet.aspx

Aktiviteter i og omkring Frederikshavn

Golf:

Frederikshavn Goldklub: www.frederikshavngolfklub.dk

Legeland:

Fun House Frederikshavn: www.funhouse-frederikshavn.dk

Cykeludlejning:

Visit Frederikshavn Cykeludlejning: www.visitfrederikshavn.dk

Put and Take fiskeri:

Lerbæk Fiskepark: lerbaekfiskepark.dk