Dallund Slot nævnes i 1300‑tallet og blev i århundreder ejet af den fynske uradelsslægt Bryske. Herremanden Eiler Bryske opførte omkring 1523 den ældste del af bygningen – et stenhus i munkesten. I 1600‑tallet kom tipoldesønnen Eiler Jacobsen Høg til, og han tilføjede det markante ottekantede trappetårn.
Under svenskekrigene i 1650’erne blev slottet delvist ødelagt, men Dallund rejste sig igen og blev siden et vigtigt gods i det nordfynske landskab. De karakteristiske røde mure og den maleriske beliggenhed ved søen vidner fortsat om den tidlige renæssances arkitektur og adelens storhed.
Gotisk pragt og kongeligt selskab
I 1700‑ og 1800‑tallet tilhørte Dallund slægten Blixen‑Finecke, som moderniserede og udvidede hovedbygningen. I 1849 gennemgik slottet en stor restaurering i gotisk stil, og det fik sit nuværende romantiske udtryk. Baron Carl Frederik Axel Bror Blixen‑Finecke og hans hustru, prinsesse Augusta af Hessen‑Kassel, gjorde stedet til et kulturelt samlingspunkt, der tiltrak bl.a. kong Frederik VII som gæst.
Denne periode blev Dallunds gyldne tid – et herskabsliv fyldt med selskaber, musik og fornemt håndværk i de store sale, hvor det mondæne og det landlige mødtes midt på Fyn.
Fra rekreation til nutidigt liv
Efter adelens tid blev Dallund i 1927 overdraget til de danske sygekasser og fungerede i mange år som rekreationshjem. Her fandt mennesker ro og kræfter i den fredfyldte natur ved Dallund Sø.
I dag ejes slottet af Bjørn Bahnsen og Fonden Dallund Slot. Hovedbygningen anvendes til konferencer og arrangementer, mens omgivelserne – parken, søen og rosenhaven – er åbne for besøgende. Selvom Dallund fortsat er privat, lever historien her videre i et af Fyns mest stemningsfulde slotte.
